Annonce

Annonce

Svar: Pige 5 mdr modstand på flasken


14. maj 2021

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære M.

Tak for dit brev og meget fine beskrivelse af jeres lille pige - og velkommen til. Dejligt at høre, at du har haft glæde af de svar, som jeg har givet andre, og nu selv har fået lyst til at skrive:)

Det er altid frustrerende, når man har et barn, som ikke følger bogen, men husk på, at jeres datter har ikke læst, hvad jeg skriver - og hun har naturligt brug for flere lure dagligt, da hun ofte kun sover 40 minutter af gangen. Dagen bliver simpelthen for lang for hende, hvis ikke hun får alle disse afbræk ind imellem :)

Når det så er sagt, så bliver hun naturligt ældre, og dagene vil begynde at få lidt mere rytme. I skriver, at I har forsøgt at supplere med mos og grød - er I begyndt med lidt skemad, ellers er det måske en god idé at overveje dette nu? Børn der får flaske vil ofte have behov for at starte med skemad lidt tidligere og jeg tænker, at det vil være med til at give jer mere rytme. Det vil også kunne give lidt adspredelse fra flasken, som hun ikke er super glad for, og så vil det gøre, at hun får lidt andre næringsstoffer, så når hun nogle gange afviser sin flaske, så behøver I ikke blive helt så bekymret, for så har hun jo fået noget indenbords...

Det vil være en god idé på sigt at skabe en rytme, hvor hun tilbydes skemad og vand af kop, når hun vågner af en lur og så give flaske, som en del af hendes putteritual. Ikke nødvendigvis hver gang hun skal sove, hvis hun sover mange små lure, men f.eks. 3 gange dagligt. Så hun får 3 flasker i løbet af dagen, 1 om aftenen og så bibeholder de 1-2 flasker om natten. Hvis hun får 5-6 flasker i døgnet, så er hendes behov super fint dækket, og ender hun med nogle gange kun at spise 4 flasker, så er det også okay. Det er, som du skriver vigtigt, at hun ikke føler sig unødigt presset.

Samtidig er det også vigtigt at sige, at det faktisk lyder som om, at hun hører til de børn, som måske drikker mindre end deres udregnede behov. Når man giver flaske, så ved man præcist, hvor meget barnet indtager. Det kan være rigtig rart at vide, hvis barnet drikker sit behov, men det kan være en svær oplysning at håndtere, hvis barnet ikke drikker nok. Derfor skal man også altid se på, hvordan jeres datter trives og udvikler sig - og I beskriver en pige, som er i rigtig fin trivsel. Hun har taget godt på, har måske allerede fordoblet sin fødselsvægt, og hun lyder til at have masser af overskud til at opleve verden og fylde sig op med indtryk :) Og nogle børn drikker ikke den mængde mælk, som vi synes de bør - men hvis de trives med deres indtag, tager rigtig godt på, har fine bleer osv. så er det okay, at det er sådan...

Og når det så er sagt, så vil det naturligvis være rigtig godt, hvis hun ...


Annonce

... kan begynde at drikke vand af kop, så hun stille og roligt også får vand, der kan være med til at dække noget af hendes væskebehov, hvis hun igen begynder at drikke mindre af sine flasker eller måske afviser flasken en gang imellem...

Jeg tænker umiddelbart, at en dagsrytme med 4 lure måske vil være ideelt for jer at arbejde på, og jeg vil anbefale jer, at I en periode lægger et bad ind midt på dagen, for at forlænge jeres datters vågenperiode på dette tidspunkt. Herefter kan hun så få en flaske og blive puttet til en forhåbentlig lidt længere middagslur.

Det er helt normalt, at hun ikke kan lægges i sin barnevogn og falde i søvn af sig selv. Det er de færreste børn, som kan dette. Men I kan gøre hende klar til at sove, give hende flaske og putte hende i barnevognen - gerne med en sut - og så f.eks. trille hende en tur for på den måde at hjælpe hende med at koble fra, finde roen og falde i søvn. Hvis hun forinden har fået et bad og på den måde er stimuleret rigtig godt motorisk og mentalt, så vil hun måske godt kunne sove et lidt længere søvntræk midt på dagen. Det er i hvert fald et forsøg værd.

Jeg har ikke sat tidspunkter på denne plan, men vil i stedet give jer mit forslag til, hvordan en rytme måske kunne se ud:

Tidlig morgen: Evt. flaske og sover lidt videre... Hvis hun ikke vågner og søger flaske her, så lad hende sove:)

Morgen: I vågner, dagen begynder

Formiddag: Flaske og puttes til dagens første lur

Vågner, I leger, hygger, tumler

Frokost: Tilbydes smagsprøver på lidt grød eller mos, vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, får lidt babymassage, smøres med creme osv. Og gøres klar til at skulle sove.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Flaske og puttes til middagslur, gerne i barnevognen, og I triller en tur for på den måde at hjælpe hende til at sove et lidt længere søvnstræk...

Tidlig eftermiddag: Vågner, I leger, hygger, tumler

Puttes til dagens 3. lur

Vågner, I leger, hygger, tumler

Sen eftermiddag: Flaske og puttes til dagens 4 lur

Aften: Tilbydes lidt smagsprøver på lidt grøntsagsmos. Dette måltid introduceres først, når skemaden til frokost fungerer godt.

Flaske og puttes til natten

Først på natten: Drømmeflaske og sover videre

Jeg kan godt høre, at det i perioder har været rigtig svært hos jer, og det er super godt, at I er opmærksomme på ikke at presse for meget på, hverken i forhold til spisning eller søvn. Det er helt okay, hvis I luller lillepigen i søvn og derefter giver hende flaske, hvis hun kan tage imod den, fordi hun sover, så gør det :) Jeg håber, at mit forslag til dagsrytme måske kan hjælpe jer lidt videre :)

Glæder mig til at følge jeres lille familie, rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

2. maj 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Sveskemos - hvor meget?

Kære Helen Vores datter er 5 måneder gammel, og hun har ofte problemer med...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Hyppigere afføring efter start med skemad

Hej Helen Tak for din brevkasse og dine gode bøger! Min søn, som nu er...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Give MME uden at opvarme det?

Hej Helen Nu hvor det er blevet varmere og bedre vejr, så vil jeg gerne...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Min pige vil ikke spise

Hej Helen! Så er det blevet min tur til at skrive til dig:) Min pige, som...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Yoghurt produkter til baby

Kære Helen Vi er flere i mødregruppen, som er meget glade for de forskellige...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vælling

Vælling er en tilskudsblanding, og det minder i sammensætning om en tynd grød. Tilskudsblading adskiller sig fra modermælkserstatning ved at have et højere indhold af protein og visse mineraler. I følge sundhedsstyrelsen er der ikke grund til at give barnet tilskudsblanding fremfor modermælkserstatning. Og børn der bliver ammet har heller ikke ernæringsmæssigt brug for at få vælling.

Vælling kan tidligst gives til barnet fra 6 mdr.´s alderen, og det anbefales, at man ikke giver...

Læs mere i Babylex

Flyverdragter til børn

Flyverdragter er nødvendige, og de fleste børn starter med at bruge en flyverdragt, når de begynder at kravle omkring i 1 års alderen.

Flyverdragter er til leg udenfor - ikke til at sove i. De fleste flyverdragter er meget varme og kan også være lidt stive i stoffet, og nogle flyverdragter er faktisk så stive og tunge, at de gør det svært for barnet at bevæge sig rundt. Derfor kan det være en god idé at vælge en flyverdragt, som ikke er alt for tung, og som netop giver...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit medfølende svar. Både min mand og jeg sad og tudede da vi læste det.

Det går fremad herhjemme. Vi har helt accepteret vores drengs handicap og glæder os hver dag over, hvor dejlig han er. Vi starter fysioterapi imorgen.

Tak fra Signe, mor til dreng på 7 måneder


Annonce